Kan anbefale…

Okay, dette her vil - uanset kategori - for mig altid være et off-topi emne, men jeg er nødt til lige at anbefale dette lille mirakuløse program, som jeg faktisk ikke lige kan huske, hvordan jeg faldt over (men via en række anmeldelser). Det betød, at min stærkt hendøende PC med sølle 58 MB (!) nu har gigantiske 1,29 GB at lege med. Det er rigtig meget plads i min PC’s verden…

http://www.ccleaner.com/

Citat

Vi genkender Jesus i hinanden, og vi genkender hinanden i Kristus.

Peter Halldorf

Tanker?

Efterlysning!

Er der nogen, der kender til nogle spændende/anderledes/sjove/kreative/skæve/

kunstneriske/sociale kirke-projekter eller miljøer i Dublin, som det ville værd at tjekke ud?

(Og hvorfor ovenstående pludselig blev med stor skrift, aner jeg ikke - men effekten er OK)

Ungdomshus på Dortheavej

Så skulle der komme et ungdomshus på Dortheavej. Bortset fra at jeg kan godt kan se, at de nærmeste naboer må være tøvende, og at kulturhuset kan være en smule bange for, at deres aktiviteter spredes for meget, kan jeg kun se fordele for Nordvest:
- NV får et tiltrængt spillested og et ungdomdomsmiljø, hvilket kan være med til at give kvarteret en lidt anden profil.
- Det vigtigste er faktisk, at der i aftalen om ungdomshuset er indgået en aftale om 65 mio. kr. til kvarterløft, herunder et nyt bibliotek (de to eksisterende er ikke ligefrem topmoderne) og etableringen af Lygten Station som spillested. Det er mange penge. For at sætte det lidt i perspektiv, blev der brugt omkring 173 mio. kr. på kvarterløft nordvest (2001-2007) med væsentlige resultater til følge. Det kvarterløft er nu afsluttet, men nu får NV altså en ny pulje penge til rådighed. Og hvis der leves op til alle punkter i afltalen, er det jo kun godt.

Den kære bias …

Nedenstående er sakset fra “Adam og Eva”, en seksualoplysende hjemmeside, der er oprettet af et samarbejde mellem JesusNet.dk og en række kirkelige foreninger og ungdomsorganisationer. Det er et lidt pudsigt eksempel på, hvordan fortolkerens egen bias/forforståelse (naturligvis) vil forme en såkalt “bogstavtro” bibelfortolkning. Normalt er en sådan påvirkning lidt mere skjult, men her lykkes det ikke helt … Han ville rent faktisk gerne ønske, at Bibelen skulle have sagt noget bestemt, som den så ikke siger …

Mere end blot en skarpretter

Der er næppe nogen tvivl om, at Thomas Blachman er ved at blive lidt af et fænomen. Remee kaldte i går Blachman for en “kultur-messias”. Hans kulturrevolutionære, avantgardistiske, anti-borgerlige, filosofisk-abstrakte - og temmelig rodede - udgydelser i mainstream-programmet x-factor har - udover lidt tilforladelige holdninger til om, han nu også er “for hård” ved deltagerne - også på mærkelig vis sat gang i en bred debat omkring “hvad der er god og dårlig smag”, “god og dårlig kunst”, “originalitet” og “metervare”, og på den måde løfter x-factor-programmet sig ud over den almindelige intetsigende realityshow- og quiz-produktion. Hvorfor er det egentlig Blachman kan fascinere så meget? Jeg mener, alle ser det immervæk; højtuddannede som lavtuddannede. Måske er det fordi, han ganske simpelt har nosser. Han er så uendelig ligeglad med, hvad folk mener om ham - hans “kulturelle revolution” kommer i første række. Og det fascinerer saftsuseme - også mig. Blachman er modkultur. Og det er jo kun så uendelig få af os andre, der er. Vi søger snarere ned i kældrene og danner f.eks. mærkelige kristne subkulturer. Men er vi modkultur? Og ved vi overhovedet, hvad det vil sige at være modkultur? Og har vi nosserne til at føre det ud i livet?

*rømme, rømme*

….. *blank* …. *sort klap* …. *blokering* … *… * … *…*Kirsten was here* …. *…*

Og nu man er i gang med at rejsedrømme…

Har i mange* år drømt om at komme til Australien (og også til New Zealand, men det må vist blive en anden gang).  Så … øh .. er der nogen, der er friske - vinteren 2008/2009? (I den forbindelse - husk lige på, hvor morbid novemberagtig vinteren var/er i DK 2007/2008).

*Temmelig mange år faktisk. Har siden jeg var helt lille og nogenlunde kunne stave mig igennem en bog, været fascineret af Australiens mærkværdige dyreliv - af alt fra sælsomme kloakdyr (f.eks. næbdyr) over reptilerne til de mandshøje kæmpekænguruer… Ak ja, ville gerne opleve det på nært hold…

Dublin :-)

Åh, det er en skøn fornemmelse at booke fly! Nu til Dublin

Zoo Magazines lyksaligheder - og kys til Axel B!

Som oftest bliver man jo gerne en smule lang i blikket, når ens forældre begynder at berette om, hvordan de i deres ungdom i 1960′erne med møje og besvær stillede ind på Radio Luxembourg - den eneste radio, der duede.

Men hvad er det lige, man allerede nu kan fortælle? Godt nok var der mange radio-kanaler, da man selv rendte rundt som fjoget teenager - men information om specifikke bands før internettets dage var stærkt utilgængelig. Jeg husker jo (åh, jeg lyder gammel - okay, jeg er gammel!), hvordan jeg som 16-årig U2-fan i 1994 ikke havde nogen som helst idé om, hvornår den næste U2-plade ville udkomme (der skulle så gå ikke mindre end tre år), hvornår U2 skulle på turné igen osv. I dag sørger store U2-portaler selvfølgelig for, at jeg på minutbasis - hvis jeg orker det - kan få styr på rygter - og reel information! - om titler, numre, producere, setlister osv. De 70 mio hits om U2 på Google sørger for resten. Men hvad gjorde man dengang, hvis man ville skaffe sig adgang til lidt information om eller de nyeste singler fra ens yndlingsband? Well, der skulle kæmpes for kærligheden til Bono & Co.:

Usentimental bodsgang

“Drageløberen/The Kite Runner”. Gribende, politisk skildring af to drenges klassebestemte skæbne i et Afghanistan på vej mod afgrunden og en usentimental beretning om at gøre ondt godt igen. Den gik lige i hjertekulen. Frygtindgydende god. 5,5/6

Sådan!

Så er turen til Prag booket! Og det er ganske vist: At rejse ER så sandelig at leve!

Sekundet inden …

jeg bliver smidt af alle blogrolls, bliver jeg nok nødt til at sammenstrikke et indlæg.

Men måske er det ikke ligefrem en fordel at være i forårshopla. Tænk på alle de store kunstnere: Nick Cave, Radiohead, Johnny Cash - det er jo ikke ligefrem, fordi deres største numre emmer af erantiser (hedder det det i flertal), vel? Og naturligvis uden sammenligning i øvrigt - min pointe er blot, at måneders semi-suicidal vinterdepression skaber grobund for en masse brok - og okay interessante indlæg (Og dog: Nogen har vistnok bemærket en sjældent intetsigende og dovent gentagende DMI-føljeton i januar). Det gør forårshopla ikke. I mit tilfælde altså. Så derfor vil jeg vente. Men bare rolig (phew, hva’?). Der plejer som regel at gå et par dage - så er jeg igen så tilpas ond i sulet, at jeg atter føler mig kaldet til at dele min mikro-kosmiske weltschmerz med offentligheden. Indtil da vil jeg gå ud og kramme et træ og kysse et par sangfugle.

    (Ah, den ska' de ski nok hoppe på ...)

Glem det…

Der er dog lyspunkter …