WWF har netop offentliggjort en “fiskeguide”, det vil sige en guide til, hvilke fisk du kan købe uden risiko for at købe fisk, der er truet af f.eks. overfiskeri. Det er nok de færreste, der tænker over, at den imponerende tunfisk er truet af massivt overfiskeri. Men den er desværre god nok:
Sakset fra fiskeguiden:
Hvordan har den det?
Tunfisk er ’rød’, fordi de fleste arter er truede af overfiskeri. Det skyldes primært en massiv efterspørgsel efter sushi og tunbøffer. Særligt den blåfinnede tun er hårdt presset og i overhængende fare for at uddø pga. manglende kontrol. Derudover er der ofte problemer med bifangst af hajer, delfiner, skildpadder og albatrosser, når der fanges tun. WWF anbefaler, at du finder et alternativ til tunen, indtil de globale bestande er kommet sig igen. Lad dig inspirere af fiskeguidens grønne arter og af udvalget af MSC-certificeret fisk.
Tunen – en af verdens hurtigste fisk (i skarp konkurence med sværd- og sejlfisken), kan svømme med mere end 100 km/timen, bliver næsten fire meter lang og veje 500-600 kg.

september 4, 2007 at 8:45 am
Jeg kan igen og igen undres over at sådan en stor fisk kan være i sådan en lille dåse!
Men anede godt nok ikke det var en truet fisk…
september 4, 2007 at 12:18 pm
Jeg var ved fiskehandleren i går og tænkte på listen. Da der – så vidt jeg kan huske – ikke var rødt lys ved “fiskefars” blev det et halvt kilo af det, jeg købte.
september 5, 2007 at 1:14 pm
Tak for tippet, Kirsten! Nu er det godt nok sjældent jeg spiser tun, men jeg vil prøve at tjekke listen.
Og så undrer det mig i øvrigt at det faktum at tunen er truet, ikke har påvirket prisen på tun i opadgående retning…