er der virkelig ikke sket noget i mit liv siden Taizé-nyheden?

Jo, jo, der er skam sket ophidsende ting:

  • Jeg fik endelig kvast den ene vamle edderkop i min stue. Hanedderkoppen lod jeg til gengæld af patetiske årsager leve (det mandlige selskab, you know)
  • Det lykkedes mig at gå ind i min køkkendør to gange i torsdags – hvilket jeg efterfølgende kompenserede for ved i smukkeste stil at knappe min jakke hele to knapper forkert. Blev i første omgang smigret over mange pludselige blikke på gaden – men blev dog en smule usikker, da nogen begyndte at lave himmelvendte øjne.
  • Jeg forsøgte at blive lukket ind i DGI-byens svømmehal ved at vifte med en engangsbillet til Zoologisk Have (med et fint billede af en flodhest) under aflæseren.

Så kom ikke og sig, at jeg ikke har et festfyrværkeri af et liv.