jeg bliver smidt af alle blogrolls, bliver jeg nok nødt til at sammenstrikke et indlæg.
Men måske er det ikke ligefrem en fordel at være i forårshopla. Tænk på alle de store kunstnere: Nick Cave, Radiohead, Johnny Cash – det er jo ikke ligefrem, fordi deres største numre emmer af erantiser (hedder det det i flertal), vel? Og naturligvis uden sammenligning i øvrigt – min pointe er blot, at måneders semi-suicidal vinterdepression skaber grobund for en masse brok – og okay interessante indlæg (Og dog: Nogen har vistnok bemærket en sjældent intetsigende og dovent gentagende DMI-føljeton i januar). Det gør forårshopla ikke. I mit tilfælde altså. Så derfor vil jeg vente. Men bare rolig (phew, hva’?). Der plejer som regel at gå et par dage – så er jeg igen så tilpas ond i sulet, at jeg atter føler mig kaldet til at dele min mikro-kosmiske weltschmerz med offentligheden. Indtil da vil jeg gå ud og kramme et træ og kysse et par sangfugle.
(Ah, den ska' de ski nok hoppe på ...)
