På ZDF i primetime

Min blog har tidligere været “kendt” (så kendt man nu kan blive med <10 læsere) for sine forbandelser over DMI-vejrudsigter, Søren K er kendt for sine youtube-videoer, og nu vil jeg – mens vi (eller i hvert fald jeg) venter på det nye U2-album – gå den gode herre (altså Søren K) lidt i bedene og smække en lille U2-video på i ny og næ. Bare for hyggens skyld. For vi hygger os da, gør vi ikke?

Nå, men videoen faldt jeg faktisk over i dag via et link på http://www.interference.com (en side jeg i disse nu-kommer-pladen-snart-tider surfer dagligt for at se, om pladen skulle være “lækket”). Det er fra en koncert i Tyskland fra 1984, Bono har selvfølgelig det smukkeste hår – og nummeret. Wow. En fænomenal udgave af The Electric Co. Og så ender den i Amazing Grace – den havde jeg ikke lige set komme.

P.S. Hvis man klikker på videoen og går videre ind på youtube, kan man også finde nummeret i en bedre kvalitet. Den kunne jeg ikke lige finde ud at blogge. Ellers også gad jeg ikke finde ud af det.

 

Det er formentlig i nærheden af nul …

af mine læsere, der vil være interesserede i at læse det her – men er en lille glad U2-fan og derfor må people-pleaseriet vente:

En lille første anmeldelse af den første U2-single (som pladeselskaberne altså holder meget tæt til kropppen):

“The single most striking thing about this song for me are the drums. Or at least I think they’re drums! I’ve never heard so many layers of rhythm on a U2 song. There are a lot of very processed drums (I thought of Kasabian at one point and N*E*R*D* at another) and loops going on, coming in and out of the mix and then at points it goes back to traditional sounding drums for emphasis. It’s extremely tasteful, but complex enough to make my head spin. And I have no idea how I’m gonna manage to pull it off when my band learns it, so stay tuned for some comedy while I work that business out.

Anyway, this is NOT U2 by the numbers. This is not a “return to form” or “back to basics”. This is, what the kids like to call, some OTHER ****. The 21st Century version of U2 is finally here. And they aren’t looking back to their own catalog for inspiration anymore if this song is any indication.”

Kan ikke vente. På mandag bliver den første single spillet på canadisk radio. Kan slet ikke vente.