emneskift


Okay, dette her vil – uanset kategori – for mig altid være et off-topi emne, men jeg er nødt til lige at anbefale dette lille mirakuløse program, som jeg faktisk ikke lige kan huske, hvordan jeg faldt over (men via en række anmeldelser). Det betød, at min stærkt hendøende PC med sølle 58 MB (!) nu har gigantiske 1,29 GB at lege med. Det er rigtig meget plads i min PC’s verden…

http://www.ccleaner.com/

“Folk har skruet hovederne af, eller de har aldrig haft hovedet skruet på, og argumenter er prellet af på dem. Helle og de andre har talt og talt for døve øren. Når folk ikke fatter en brik af politik og heller ikke interesserer sig en tøddel for det, taler de for en sikkerheds skyld i nedsættende vendinger om ‘politikere, der bare kritiserer og ikke, øh, og ikke …’. Der er en jovial øllebrødsbarmhjertighed med disse fjogede danske demokrater, som ville trives lige så godt i Kina eller et andet diktatur, hvis bare Bilka er åben, og der er tilbud på pølser. Er der nogensinde en journalist, som går kritisk til en vælger? Til en politiker selvfølgelig. Men vælgerne er hellige, man taler ned til deres fordomme og ikke op til deres håb (…)”

Af Bettina Heltberg, Uden Filter, Kultur, Politiken, lørdag d. 17. november 2007.

Sidder lige og genlæser Kedsomhedens filosofi af Lars Fr. Svendsen (og det er nærmest trivielt at nævne det – men den er virkelig ikke kedelig). I en beskrivelse af filmen Crash behandler han forskellen på at det at transcendere (overskridelse mellem det endelige og det uendelige) og at foretage en transgression (overskridelse inden for det endelige). Vil ikke her bevæge mig ud i en langhåret udredning, men den gode Lars Fr. fik mig til at tænke over: Søger jeg reelt flere og flere æstetiske, kvalitativt forskellige oplevelser, eller søger jeg reelt samvær med Gud? Og kan jeg søge begge dele på een gang?

Finder nok ikke svaret her kl. 23.19, hvor jeg er temmelig ør af træthed … (og har chokolade-kvalme) hm… eller også gør jeg…
kedsomhed.jpg

Amnesty International udarbejder hver måned protestbreve til regeringsledere om frigivelse af/tildeling af en fair rettergang til dødsstrafsdømte, samvittighedsfanger m.m. Brevene er formulerede på forhånd, så man skal blot skrive dem under og sende dem afsted.

Man kan nemt komme i gang her.