et-eller-andet


Jeg var storfan ca. et halvt år i 9. klasse, var for ung til at være med på hele “Thriller”-bølgen, så det var faktisk pladen Dangerous (1991), jeg lyttede mest til – lige inden jeg opdagede U2, REM, Radiohead, britpop-bølgen osv.

Dette nummer lyttede jeg meget til og er vel i for sig passende i denne sammenhæng. Nummeret er temmelig sentimentalt, men siger alligevel en hel del om hans enorme stemmekapacitet … R.I.P.

“Ude på ordkirkegården må I have set gravmælet, hvor der står “ENTEN-ELLER” og med mindre bogstaver: HVIL I FRED. “ENTEN-ELLER” var ikke noget for os moderne mennesker. Vi ville have “både-og”. Vi kunne ikke forsage. På en og samme tid var vi superforbrugere, og samtidig ville vi have en smuk verden uden fabrikker og biler på vejene. På en og samme tid ville vi ryge og drikke lige så meget, vi havde lyst til samtidig at vi ønskede at være sunde og raske. Kan I nævne bare et område, hvor vi ikke ønskede at være gode over for vore medmennesker? Aldrig har en generation som vor talt så meget om at være gode. Men samtidig ville vi gøre præcis, hvad vi havde lyst til”.
Poul Joachim Stender

Nabokonen er på besøg, og da jeg vel egentligt ikke lige orker at hilse på hende, har jeg henvist mig til selv til mine forældres computerrum. Og hva’ så nu? Well, har set de (alt) for få DVD’er, jeg havde med og har vel nærmest – undskyld udtrykket – skamredet Facebook og dets latterlige applikationer. Hmm. Måske lidt nedskriblede tanker på min evigt hendøende blog kan slå tiden ihjel.

(mere…)