livets opture


Jeg elsker at være i DK fra ca. maj til oktober. Resten af året kan jeg til gengæld ikke rigtigt klare at være her, så i år har jeg grebet det så snedigt an, at jeg skubber det meste af min ferie til januar.

Anyway, hvad byder sommeren på? Eftersom det meste af ferien er skubbet, er det mest weekendplaner, men de er også okay … Laver lige en hurtig liste:

(mere…)

Støt klimaet og verdens fattige med billig strøm til dit hjem

For det første troede jeg ikke, man kunne skifte til et bæredygtigt elselskab. Det kan man så. For det andet troede jeg, det var svært at skifte. Det var det så ikke.

Klik her, et par klik mere – og så er den snart i skabet.

Hvis Albanien var en film, ville den være et ubestridt sanseligt mesterværk. Til sammenligning – hvis Danmark var en film, ville den nok være endnu en forudsigelig Hollywood-produktion.

Albanien er et sydende og strittende konglomerat af tyrkisk kultur, sydeuropæisk stemning og vesteuropæisk åbenhed (på den fede måde). Med andre ord – du skal virkelig være en hård hund, hvis ikke landet tager dig med storm. Vi kommer på ingen måde uden om den uhyre fattigdom og de mange menneskelige tragedier – det er i den grad med til at præge landet. Lad os dog kigge lidt på, hvorfor Albanien er et godt bud på “bedste upcoming”:

  • Albanerne er uhyre gæstfrie. Jeg har personligt aldrig oplevet noget lignende. De er heller ikke specielt skeptiske over for turister – måske fordi denne gruppe (endnu ikke) valfarter til landet.
  • Der er hamrende billigt. 5 kr. for en cappucino og 30 kr. for 2,5 times køretur.
  • Der er over alt dømt anti-Ørestad. Hvert eneste vej, gadehjørne, gyde, baggård emmer af liv.
  • Albanien er smuk. Der er så fotogent, at man bare skal tage sit lille kamera frem et tilfældigt sted – og du vil med garanti få et skævt, kantet og farverigt billede.
  • Der er tolerant. Det ateistiske/moderat muslimske land rummer de fleste religioner.
  • Albanien er kaotisk og anarkistisk – men det fungerer.

Der er ikke andet for – Albanien er kommet for at blive, og du skal besøge det!

65-durres2

Et hus i Durres, en større havneby på Albaniens vestkyst.

håber jeg. De sidste to albums har personligt skuffet mig temmelig fælt – den nyeste U2-plade i hyppig rotation går derfor helt tilbage til 1997 (Pop) – men nu håber jeg, at de har nosset sig sammen og skabt et lille mesterværk. Savner noget nyt iltende U2-blod i mit liv (og ja, man skal bestemt være fan for at sige sådan noget nonsens :)). Så jeg krydser fingre for d. 2. marts!

u21

Nyeste lille fotosession fra Q magazine. Bemærk Bono’s eyeliner. Frækkert.

sunshine1

Vis dig nu, lille ven.

Ser rigtig godt ud:
http://beatday.dk/info

Måske – men jeg kan vitterligt ikke vente

indy.

Når man oplever at få et ordentligt skud melatonin ( :( – hormon), når det er en smule overskyet og et tilsvarende stort skud serotonin ( :-) – hormon), når solen skinner – og eftersom det mere eller mindre har været overskyet de sidste par måneder – er det jo fantastisk at konstatere, at vores gule ven er tilbage for en lille stund…

The Beatles- Here comes the sun

P.S. Ja, ja, ved godt, at man ikke kan beskrive melatonin og serotonin så simpelt, men :-) og :-( – hormoner ser godt ud…

Så har jeg simpelthen fri! 14 dage, hvor jeg ikke skal lave andet end at tulle rundt, bruge hele formiddagen på at læse avis, læse (har lige støvsuget Ørnevejs bibliotek), hænge ud i godt selskab, cruise museer, svømme, og hvad jeg nu ellers kan finde på af spas og alskens gode sager (og ikke eet ondt ord om vejret!).

Videoen: Vil gerne indrømme, at U2 aldrig har lavet specielt geniale videoer. Her dummer de gamle mænd sig udi at ironisere over sig selv og springer ud som The Village People. Det er kikset og ganske uncool – men guitaren kickstarter ferien helt fantastisk …