mums


Jeg elsker at være i DK fra ca. maj til oktober. Resten af året kan jeg til gengæld ikke rigtigt klare at være her, så i år har jeg grebet det så snedigt an, at jeg skubber det meste af min ferie til januar.

Anyway, hvad byder sommeren på? Eftersom det meste af ferien er skubbet, er det mest weekendplaner, men de er også okay … Laver lige en hurtig liste:

(mere…)

håber jeg. De sidste to albums har personligt skuffet mig temmelig fælt – den nyeste U2-plade i hyppig rotation går derfor helt tilbage til 1997 (Pop) – men nu håber jeg, at de har nosset sig sammen og skabt et lille mesterværk. Savner noget nyt iltende U2-blod i mit liv (og ja, man skal bestemt være fan for at sige sådan noget nonsens :)). Så jeg krydser fingre for d. 2. marts!

u21

Nyeste lille fotosession fra Q magazine. Bemærk Bono’s eyeliner. Frækkert.

var jeg bogstaveligt talt ét klik fra at bestille en lidt for overmodig solo-tur til Tao Fong Shan v. Hong Kong til nytår. Men lige så vel (ja, ok, det kan ikke helt sammenlignes, men alligevel) som jeg i sidste sekund ombestemte mig og valgte at flytte til København og læse på RUC i stedet for at læse etnografi i Århus (Angst: Jeg var seriøst SÅ tæt på at flytte til Højbjerg-området syd for Århus), har jeg vendt 180 grader og satser nu i stedet på en kort solferie (to whereever) i januar og 14 dage i Beijing i maj.

Og ja, jeg har en klar fornemmelse af, at en generel viden om mine rejsebeslutninger udfylder et tomrum i jeres liv. Så selv tak!

Tempel i Beijing.

men for hulan, hvor er det guf!

Kan i øvrigt huske, da jeg som 15-årig hørte numrene fra Under A Blood Red Sky første gang- vel at mærke i smug på efterskolen (Musik var ikke tilladt dengang). Havde lånt et kasettebånd af en klassekammerat og tror, jeg hørte båndet i et par timer på min Sony- walkman (som i øvrigt senere blev konfiskeret). Blev fuldstændigt væltet omkuld af energien i musikken og gik helt ør og svimmel rundt hele dagen … men kan man andet, når man er 15 år, meget ung, meget påvirkelig – og nærmest har haft en transcendent oplevelse?

Billedet: Sprød, ung 23-årig Bono med tykt svenskerhår – og superkarismatisk! Fra den legendariske koncert ved Red Rocks, Denver, Colorado, 1983.


1) Bono’s stemme i ovenstående video. Det er altså lækkert at konstatere, at han pt. er i forholdsvis god form … og …

2. Produceren Steve Lillywhites udtalelse. Det er blevet sagt før, men det KUNNE jo være. Det ville virkelig varme med et album af f.eks. Achtung Baby-format. Og mens vi venter, kan vi (de hungrende fans) jo hygge os med tre genudgivelser af Boy, October, War og Under A Blood Red Sky-videoen. Dyrt, men mums :)

Update alt for lang tid efter: Ja, der er så ikke nogen stemme overhovedet. Det lover virkelig godt. Måske dette link virker.


Nej, det er måske ikke en af U2’s absolut mest kreative og brilliante musikalske stjernestunder – til gengæld illustrerer nummeret meget godt det, jeg altid (de sidste 15 år) har elsket ved Bono – lidenskaben. Her kærlighedens lidenskabelighed – og indrømmet, fremført en lille smule 80′er cheesy – men I (piger!) kan mærke det, kan I ikke?

(Prøver at give min blog lidt kunstigt åndedræt).

Jeg skal en uge til Taizé i efterårsferien – og når jeg nu ikke kan spilde oceaner af tid på nettet (panik!)-  var det måske en idé at pløje mig igennem en stak bøger …

Så derfor, kære læser:

Kan du anbefale en god bog – en bog, som rystede din verden? Alt fra skønlitterære værker over bøger af filosofisk karakter til “emerging church”-bøger.

Anbefalinger modtages med kyshånd …