Hvis Albanien var en film, ville den være et ubestridt sanseligt mesterværk. Til sammenligning – hvis Danmark var en film, ville den nok være endnu en forudsigelig Hollywood-produktion.
Albanien er et sydende og strittende konglomerat af tyrkisk kultur, sydeuropæisk stemning og vesteuropæisk åbenhed (på den fede måde). Med andre ord – du skal virkelig være en hård hund, hvis ikke landet tager dig med storm. Vi kommer på ingen måde uden om den uhyre fattigdom og de mange menneskelige tragedier – det er i den grad med til at præge landet. Lad os dog kigge lidt på, hvorfor Albanien er et godt bud på “bedste upcoming”:
- Albanerne er uhyre gæstfrie. Jeg har personligt aldrig oplevet noget lignende. De er heller ikke specielt skeptiske over for turister – måske fordi denne gruppe (endnu ikke) valfarter til landet.
- Der er hamrende billigt. 5 kr. for en cappucino og 30 kr. for 2,5 times køretur.
- Der er over alt dømt anti-Ørestad. Hvert eneste vej, gadehjørne, gyde, baggård emmer af liv.
- Albanien er smuk. Der er så fotogent, at man bare skal tage sit lille kamera frem et tilfældigt sted – og du vil med garanti få et skævt, kantet og farverigt billede.
- Der er tolerant. Det ateistiske/moderat muslimske land rummer de fleste religioner.
- Albanien er kaotisk og anarkistisk – men det fungerer.
Der er ikke andet for – Albanien er kommet for at blive, og du skal besøge det!
Et hus i Durres, en større havneby på Albaniens vestkyst.
