november 13, 2009
Onsdag:
Han rejser sig indigneret, kigger på mig og udbryder: Det er da helligbrøde, dyrearter uddør. Det holder jo ikke!
Mand, aktivist, ikke kirkeligt engageret
Fredag:
Han griner lidt, kigger en smule overbærende på mig og siger:
Tja … alt det der er sikkert rigtig nok. Hør nu her, jeg kan jo ikke gøre noget som helst ved det, vel? Det sker jo alligevel, uanset hvad jeg gør.
Mand, aktiv i frikirke
P.S. I har slet ikke lagt mærke til, jeg har været væk, vel?
august 1, 2009
En hurtig anmeldelse fra et de største øjeblikke i mit liv (ved sæføli ikke, om det siger mest om U2 eller mit liv .. anyway …)
Koncerten, som den så ud 2. række lige m.f. (Nogle billeder + dårlig video følger på FB/youtube engang)
Breathe: Power, power! Fælleshop og sang – lyden var endnu bedre end i Berlin. Alt var krystalklart … ved ikke, om det skyldtes det sted, jeg stod…Alle viftede med hvidt – noget, den store svenske fangruppe havde fået op at stå. Bandet blev tydeligt rørt 10/10
No Line On The Horizon: Det lød som om, alle kunne kunne teksten til denne – super tempo. 9/10
Get On Your Boots: Skulle holde på hat og briller :-D … Lift off, og så nød jeg jo bare (hvilket andre nok var en smule træt af) at Bono hovedsageligt befandt sig på hovedscenen. Han løb mindre rundt end i Berlin. Fuld gas. The Edge var virkelig – for at anvende en Bono-cliché – “on fire” …10/10
Magnificent: Væsentligt bedre end i Berlin, hvor der også var en smule lydproblemer på guitaren. Wow.10/10
Beautiful Day / Rain (snippet): Mine svenske venner – og jeg – gik amok igen. Meget, meget smuk version med Bono på rampen. 10/10
One / She’s A Mystery To Me (snippet): Meget gribende version af One – Bono blev rørt et par steder og skulle lige holde tårerne tilbage – og elsker She’s a mystery, så det var en super overraskelse. 10/10
Until The End Of The World Vanvittig. For vild. Sindssyg. Amok. Mirakuløst. 10/10
Desire / Don’t Stop ‘Til You Get Enough (snippet) Super version – men er nok personligt bare lidt Desire-træt. 8/10.
Stuck In A Moment You Can’t Get Out Of: Er absolut ikke en af mine yndlingsnumre (synes, den er gumpetung og tænkt), men jeg må sige, jeg var imponeret. Meget sjælfuld og fællessang, 9/10
Unknown Caller: Meget smuk version – men brugte det meste af tiden på at fumle med mit kamera. Typisk – uden karakter.
The Unforgettable Fire: Tilbage i kampen igen – oh my – stod bare og nød mit frie udsyn, stemningen, lyset i røgen, Bono’s brede grin og den helt igennem fantastiske lyd. 10/10
City Of Blinding Lights: Fortsatte stemningen fra UF. Kunne også se lidt af lysshowet 10/10
Vertigo Kom svenskere og dans med mig! Er du sindssyg, det rykkede! Vanvittig energi 10/10
I’ll Go Crazy If I Don’t Go Crazy Tonight: Publikum var helt overstadige. ****, jeg elsker det remix. Vi havde den vildste teknofest foran – og Bono var så meget på 10/10
Sunday Bloody Sunday / Rock The Casbah (snippet) Mere energisk end i Berlin – følte mig hensat til en Under Blood Red Sky-stemning.10/10
Pride (In The Name Of Love) Synes nogle gange – og der vil jeg give et par af sætliste-kritikerne ret – at den er blevet overspillet. Men my goodness, den rykkede – det lød som om, det var første gang de spillede den! Woo-hoo 10/10
MLK Så smuk, så smuk – det nummer er bare for kort :) 10/10
Walk On / You’ll Never Walk Alone (snippet) Er altså ikke så meget til Walk On – men stemningen var forrygende 8/10
Where The Streets Have No Name / All You Need Is Love (snippet) Det plejer jo at være et højdepunkt, og det var det sådan set også, men fordi de andre numre havde været så energiske, virkede den sådan nærmest lidt småtam … Nummeret var altså ikke dårligt i sig selv – kom bare til at stå lidt i skyggen af de andre … :) 9/10
Ekstranumre:
Ultra Violet (Light My Way) EELSSSKER det nummer og den version. Enough said 10/10.
With Or Without You: Som udgangspunkt en crowdpleaser but they nailed it 10/10.
Moment of Surrender: Så absolut hjerteskærende smuk – gik lige i hjertet – og i hårrødderne … 10/10
Pyha, en mirakuløs koncert – som fik mig til at glemme et 2 timers skybrud om morgenen, 12 timer i kø, og at vi stod som en sild i en tønde i nogle timer i køen et par gange, fordi nogle åbenbart troede, at vi skulle lukkes ind på stadion ved 2-tiden og derfor rejste sig ..
juli 19, 2009
Hurtigt nedskriblede noter dagen derpå:
What a show – what a night! Bortset fra sure 11 timer i kø plus en mere eller mindre nærdødsoplevelse ved indgangen til indre cirkel (vi kom dog ind sammen med 4000 andre heldige og havnede i fjerde række foran scenen :D), var dagen helt fantastisk …!! Showet fik mig til at glemme alle pinsler … Bandet, især Bono, var i absolut topform, og der var mange mindeværdige højdepunkter – en lille hurtig gennemgang:
Breathe – næsten det “dårligste” nummer i løbet af aftenen. Synes ikke, det funker som åbningsnummer. Men så var vi i gang 7/10
No Line On The Horizon: Super udgave – 9/10
Get On Your Boots – er egentlig ikke den store fan af nummeret, men den sparkede virkelig røv! 10/10
Magnificent – blev nu ikke den overnaturligt fantastiske oplevelse, jeg havde regnet med – af den simple grund, at Bono fes rundt et andet sted (det er så ulempen ved 360-grader scenen …) – men stadigvæk smukt … Og brugte desuden lidt tid på at ærgre mig over, at mit lommekamera (efter 5 trofaste år oder so) døde, lige som jeg skulle tage et billede af Bono – argh!! 8/10
Beautiful Day – Here Comes The Sun – smukt, smukt 10/10
Mysterious Ways – jeg var helt solgt, 10/10
I Still Haven’t Found What I’m Looking For – så godt kan et gospelkor ikke gøre det – Olympia Stadion vuggede 10/10
Angel of Harlem – Man In The Mirror – måske var det meget fedt for de tre gutter, der var deropppe – for mig var det sådan lidt øh, nå – lidt af en showstopper. 7/10
Stay (Faraway, So Close), super udgave 10/10
Unknown Caller – er ikke den store fan af nummeret på pladen, men den får helt nyt liv live – og meget fint med Bono’s lille joke til sidst, enter here .. nå nej … 10/10
The Unforgettable Fire, wow, de trommer kunne få enhver i gulvet, fantastiske lys og farver 10/10
City of Blinding Lights, den var jeg måske helt så meget oppe at ringe over – måske fordi den lissom hørte sidste turné til. Det nummer er bare ikke en klassiker for mig – men stadigvæk super udført 8/10
Vertigo – kan ikke huske andet end, at jeg dansede som en VANVITTIG sammen med de ellers ret træge tyskere. 10/10
I’ll Go Crazy If I Don’t Go Crazy Tonight – har aldrig oplevet noget lignende – fuldstændig eminent teknofest med Bono’s i øvrigt helt formidable stemme on top. WOW! 10/10.
Sunday Bloody Sunday 10/10
Pride 10/10
MLK – meget, meget smuk med den “irske tone” – 10/10
Walk On – er ikke så meget til Walk On – faktisk er det en af de numre fra ATYCLB, jeg mindst af alt kan lide – men den kørte okay – var dog nok – sammen med Breathe – en aftenens mindre højdepunkter. 7/10
Where the Streets Have No Name
Her var trætheden ved at sætte ind – så der blev hoppet mindre end normalt – men stadigvæk pragtfuldt 9/10
One – “put out the lights” – en meget smuk udgave 10/10
Ultraviolet – besvimelsen nær – fuldstændig overvældende 10/10
With or Without You
Meget, meget smuk 10/10
Moment of Surrender
Hjerteskærende smuk – og Bono endte med at falde på knæ lige 10 meter fra, hvor jeg stod – oh Boy…
Alt i alt helt, helt fantastisk – sætlisten kunne være bedre, men performancen var så eminent, at det ikke gjorde den store forskel… Og glæder mig endnu bedre til Göteborg
http://www.youtube.com/watch?v=QIHFhDCavUg
juni 8, 2009
Har du det også sådan, at min blog er gået en lille smule død? Og har du det også sådan, at du ikke kunne være mere ligeglad?
Anyway, jeg vil da lige skrive – nu jeg er gået i gang – at jeg glæder mig over det flotte valgresultat til SF- og måske – tre mandater.
Og til jer på FB (her tænker jeg særligt på gode Kafka og gode Fro) – tak for snakken undervejs …
maj 6, 2009
livet er ved at blive godt og smukt igen, og fordi jeg glæder mig som et lille barn til Göteborg og Berlin!!
april 17, 2009
Danskere kender ikke fødevarers klimapåvirkning
Op imod 30 procent af den vestlige verdens CO2-udledning skyldes fødevareproduktionen, men det er mange danskere ikke klar over, viser ny undersøgelse offentliggjort i dagbladet Børsen.
41 procent af deltagerne i undersøgelsen, som er foretaget af rådgivningsvirksomheden AgroTech, er ”enige” eller ”helt enige” i udsagnet ”Fødevarer er ikke de store syndere – det er vigtigere at skære ned på el- og benzinforbrug”. Kun 22 procent er uenige.
Samtidig er kun 6 procent enige i udsagnet ”Når jeg køber fødevarer, tænker jeg over, om de har udledt for meget CO2 under produktionen”.
Kilde: Børsen
marts 18, 2009
Min søde tre-årige nevø skulle i cirkus og glædede sig helt vildt. Mest til at se elebanterne (kan ikke sige f) og løberne (kan heller ikke sige v).
Nevø: Glæder mig til at se løverne!
Mig: Jeg tror ikke rigtigt, de har løver derovre. Det må man ikke have i Danmark (lyseslukker, Kirsten!)
Nevø: Jo, der er! I Peter Pedal er der løver! Nu skal jeg vise dig det!
Nevøen løber ivrigt over for at hente sin bog om Peter Pedal i cirkus. Og ganske rigtigt – nogle sider inde så man lille Peter Pedal som løvetæmmer foran nogle farlige løver. Nevøen peger på siden, og hele ansigtet lyser begejstret op …. Det er altså svært at blive ved med at insistere på, at der ikke er løver så ….
Men sødt at man kan tro, at Peter Pedal er kilde til viden om den virkelige verden. Omvendt levede jeg længe på min Jumbobogs-viden (det gør jeg i og for sig stadigvæk).
december 7, 2008
Kan ikke rigtig finde ud af, om jeg kan lide siden eller ej . Døm selv! www.socialvibe.com
december 2, 2008
Mig: “Det er CUR. Det er Kirsten”
Den anden: “Er det hos Kurt og Kirsten??!”
Næh. Min artikulation er bare ikke blændende.
november 30, 2008
Jeg er netop kommet hjem fra den majestætiske, men dog kølige Grundtvigs Kirke, hvor jeg overværede en blændende smuk version af Mozarts Requiem. Jeg bliver aldrig færdig med dette geniale og livsnødvendige stykke musik. Hvorfor er stykket i grunden så dragende? Måske er det, fordi det er guddommeligt smukt komponeret. Vel nærmest guddommeligt i sig selv. Måske er det, fordi man ved, at Mozart aldrig fik skrevet det færdigt; at myten fortæller, han – måske – på dramatisk vis udåndede i fjerde takt i “Lacrimosa”, og at en elev derfor måtte skrive det færdigt. Requiet er med andre ord frydefuldt sagnomspundent. Måske er det, fordi stykket er så uhyre billeddannende: Man ser middelalderlige strålende engle og frygtindgydende dæmoner for sig og efterlades i en stille ærefrygt.
Vistnok Mozarts håndskrift. Det siges, at Mozart skrev sine kompositioner uden kladde. Altid fejlfrie. Men det kan selvfølgelig også være en myte.
november 29, 2008
jeg er ved at blive godt gammeldags sentimental, men det her kan jeg slet ikke stå for (eller mine tårekanaler kunne i hvert fald på ingen måde klare presset). Og my goodness, hvor er hun i øvrigt talentfuld …
november 19, 2008
Jeg havde vist nævnt for Steffen B., at jeg ville skrive et lille begejstret blogindlæg om “Hytten”. Nu er sagen så den, at det er tirsdag, der er lang tid til weekenden, og jeg er træt og gammel. Så derfor bliver det blot til dette hurtige … (Jeg er dog stadigvæk begejstret).
Derfor først og fremmest: “Hytten” er helt fantastisk. Dernæst: Det er en bog, der muligvis vil rykke ved nogle af dine gudsbilleder – og sandsynligvis endda også i en positiv retning. Det vil måske især være tilfældet, hvis du er vokset op i en teologisk konservativ sammenhæng, hvor gudsbilledet særligt har været præget af Gud som den strenge dommer, som fordømmende overvåger dine mindste bevægelser og syndige adfærd. Bogen præsenterer dig for et helt andet gudsbillede; Gud som den, der inviterer dig ind i et fællesskab, og Gud som den, der forsøger at skabe en vedvarende relation. Og det er ikke bare en præsentation; det opleves som ét langt knus fra første til sidste side. Hvor tit oplever man lige, at Gud giver knus? Nej, vel? Derfor går hver eneste side også lige i hjertekulen.
Bogen handler kort fortalt om en mand, Mackenzie, der forsøger at forsone sig med sin datters brutale død. Han hænger ud med, spiser med, snakker med, griner med og tager på udflugt (!) med Gud, Jesus og Helligånden – i ja, temmelig atypiske skikkelser – og forsøger grundlæggende at forstå, hvordan “hans datter kunne dø”. Det beskrevne og helt bogstavelige samvær mellem Mackenzie og Gud gør, at man som læser oplever, hvad Gud inviterer til: En tæt vandring og et fællesskab i kærlighed.
Jeg kan huske, da jeg første gang for et par år siden blev introduceret til den “kristne spiritualitet”. Jeg så nedenstående berømte ikon af Andrei Rublev og kan huske, at jeg tænkte: Wow, er det virkelig dét, det handler om? At selveste Treenigheden vil spise til bords med mig? Sådan helt bogstaveligt? Jep. Og det er også oplevelsen af dette tætte fællesskab og nærvær med Gud, som romanen introducerer til, og som gør, at man – bare for et øjeblik – kan stille skarpt på, hvad det hele går ud på. Bogen er så absolut et must-read.
(P.S. Og så er bogen i øvrigt hamrende godt oversat – sådan, Steffen!)
november 2, 2008
gjort mit køleskab fint rent i dag – hvad snakker I om?
….
Sakset fra FB: “In the past day you were compared 2 times. Your friends didn’t think that you are a winner comparing to their other friends”
oktober 11, 2008
For nylig indgik S, V, K og O et forlig om budgetaftalen for Københavns Kommune 2009. Det er den mest uambitiøse aftale indgået i mands minde. Skattelettelser (gennemsnitligt 35 kr. mere i måneden) frem for tiltrængte klare velfærdsforbedringer (herunder trafikale investeringer, investeringer i skoler m.v.).
Jeg giver ordet til Klaus Bondam og hans dybt forståelige hjertesuk i hans budgettale:
Budget 2009 vedtagelse på BR-mødet d. 9. oktober 2008
“Det er lidt mærkværdigt at stå her i dag. Indtil for få uger siden levede jeg i den klippefaste overbevisning, at Radikale Venstre sammen med bl.a. Socialdemokraterne var ved at opbygge en fælles og fremadrettet fortælling om København. Der var sat en klar politisk dagsorden. Vi var i fuld færd med at gennemføre massive investeringer i kommunens nedslidte fysik og velfærd. Vi ville København og københavnerne. Både byen og byens borgere skulle mærke klare forbedringer og forandringer.
Et par dages budgetforhandlinger har vendt tingene på hovedet. Overborgmesterens røde skole viste sig at være et kortvarigt medieindslag. Man hører ikke længere om, hvad der er god socialdemokratisk latin.
Hvad var det lige der skete?
|
